Pinseturen 1939

Pinsedag 28. maj 1939

Gik til det skønne Nøddebo, hvor Sven havde tilrettelagt turen, da vi skulle ende paa Korshøj om aftenen.
Pinsesolens dans denne morgen blev der ikke noget af, da Regnen strømmede ned hele formiddagen og sikkert ødelagde mange specielt Københavnernes Pinsehumør. For os landboernes vedkommende er regnen jo i reglen en særlig stor vedskravelse, så den generede i hvert faldt ikke os, rent bortset fra at vi måtte nyde den medbragte mad i Nøddebo Kros lokaler sammen med et andet stort madpakkemedbringende publikum.
Klokken halv et var det imidlertid flot vejr igen, så vi fandt et yndigt sted, et lille lunt sted, hvor vi kunne drikke vores kaffe, helt nede ved Esrum Sø blæste det forfærdelig meget. Der på dette rare sted lå vi så og dasede en times tid, før hele bilkurtagen, 5 i alt, kørte ad Hillerød til, en meget henrivende tur igennem den sydlige del af Gribskov, som hedder Stenholt Vang.
Ved slotspavillonen gjorde vi holdt og afslappede os ved enden kaffe, chokolade eller te.
Den berømte park med de klippede hække og smukke Rhodedendon buske og slottet i baggrunden kan jo bestandig sætte folk i betagelsestilstand og gjorde heller ingen undtagelse uden regel denne gang.
Men nu måtte vi til at vende næsen af Korshøjgård til, hvor vi skulde ende denne tur. Vi tog vejen lige sydpå gennem Herlev, Lynge, Bastrup og Ganløse, særlig den sidste del var meget smuk med meget kuperet terræn.
Og jeg skal love for , det var dejligt hos Sven og Valborg. Stuerne var lavet helt om, og der var meget hyggeligt, og haven lignede en rigtig park med den dejligste store græsplæne. Markerne tør jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke er egnet til det, men jeg hørte herrernes forundring over at opfinderne af det elektriske hegn ”Stød” ikke selv havde 1 meter af samme. Siden havde jeg dog fået en forklaring på underet.
Efter en dejlig middag og kaffe holdt Pinseklubben generalforsamling, hvor det blev vedtaget at holde næste tur hos Erna og Knud med Hans og Elly som 1. suppleanter.
Hyldehøjgaard juni 1939, Gudrun Laurberg Nielsen.