Pinseturen 1947


Pinsedag 25. maj 1947

oprandt i år med lidt regn fra morgenstunden og med frisk erindring blev vi alle glædelig overrasket, da det blev tørt, mildt stille og varmt med solskin.
Poul havde jo sidste år meldt sig som vært til pinseklubben og lykkelig for os og forhåbentlig også for ham havde han i løbet af året fået sig en sød kone – velkommen i Pinseklubben Ellen – det var måske sværere for dig at være værtinde, fordi du selv for første gang var med i pinseklubben. Vi kan sikkert alle være enige om at du bestod prøven med glans.
Vi havde fået indbydelse til mødetsted uden for Zoologisk have og vi med børn var jo meget glade derfor.
Vi mødes alle kl. 11 med undtagelse af familien på Korshøj, der kom ganske lidt for sent. Pinseklubbens medlemmer var mødt meget talrige op 39 i alt, der manglede Poula og hendes mand, som de fleste af os aldrig har set, Per og Carsten. Da græsset var for vådt i Søndermarken, havde Poul bestilt tre lange borde, hvor maden blev pakket ud, og som altid faldbødes røget ål, rejer, duer, kyllinger og meget andet godt, men Ricard var nu mest ivrig med at få et svingende fad brød uden pålæg afsat og Peter havde travlt med at samle en hel tallerken ben til deres hund.
Øl, snaps og sodavand blev købt og da alle var mætte fik vi besked på at møde til kaffebord kl. 15.
Vi spredes for at se på alle dyrene, girafferne med børn var meget smukke og søløverne utrolige hurtige og skulle til at æde en hel spand sild.
Kaffebordet var meget langt og vi nød alt kaffe og kager som Ellen og Poul inviterede på.
Derpå fik vi besked på at møde enten ved Snelgangen kl. 17 eller Gl. Kongevej 5 kl. 17.45, hvorefter nogle gik i søndermarken for at få en middagssøvn eller hvil, andre spadserede til Gl. Kongevej og Henning gik til Fodbold. Kl. 18 var vi atter samlet foran restautionen ”Marcmann”, hvor vi efter stærk tiltrængt vask af hænder o.s.v. alle blev fotograferet.
Der var 6 borde pyntet med smukke tulipaner og syrener. Vi fik en meget lækker Oksefilet med franske og brune kartofler, glaserede løg og gulerødder, samt fine hvide faste kartofler, som kom fra Boholte, og dejlige brun sovs med champignon, dertil øl og sodavand og bagefter en meget lækker chokolade lagkage, is og fin madaira og kirsebærvin, ovenpå Kaffe.
Ved denne blev generalforsamlingen holdt. Far var som altid dirigent. Efter at have takket værtsfolkene for den vellykkede dag og mad kom det altid spændende spørgsmål, hvorhen næste år. Nu var jo omgangen ude, og da næste generation endnu ikke har stiftet hjem, måtte vi begynde forfra. Stor var glæden derfor da morbror Hans og tante Marie meldte sig til 1948. Mange af pinseklubbens yngste medlemmer og flere svigerbørn har aldrig været med i Jyderup Pinsedag og for os andre der hele vor barndom har haft vores dejligste minder derfra var det morsomt atter at opleve turen i Holbæk anlæg og Jyderup. Erna og Knud meldte sig som 1. suppleant.
Jyderupperne rejste med toget kl. 20. Henning var taget herover fra Bornholm og skulle med båden igen om aftenen. Vi brød op kort tid efter, børnene var trætte efter en lang dejlig dag. Jytte havde gået hele dagen og temperaturen var 39,8, da vi atter nåede Søborg. For os var det en dobbelt festdag, da vi havde 9 års bryllupsdag og 10 års forlovelsesdag.
Vi siger alle Ellen og Poul tak for en dejlig minderig Pinsedag.
Søborg 1947, Rigmor Christensen



Zoologisk have

Poul og Ellen

Børnene

Familien på Boholtegaard

Pinseklubben

Familien på Korshøjgaard