Pinsedag 5. juni 1949
blev en særpræget dag. Det var
pinsedag, et sekel var henrundet siden grundlovens givelse og
pinseklubbens tiårsdag blev fejret.
Vejret var blæsende solen skinnede, når ikke lange regnskyer jog hen
over himlen for senere at blive til store dråber, der slog mod den vandmættede
jord.
Pinseklubbens medlemmer, i alt 37 samledes ved Furesø-bad, hvor den
medbragte frokost blev spist.
Følgende var fraværende: Vibeke og Ove, Rigmor, Hanne og den nyfødte
dreng, Ellen og Poul, Henning og lille Else.
Efter spisningen og en spadseretur i skoven foretoges med Sven i spidsen
en herlig rundtur om Sjælsø. På den tur fik man blivende indtryk af
denne egns storslåede natur, dens høje bakker, de idylliske dale.
Alle steder sås frodige kornmarker, ligesom græsarealerne viste en fylde,
man ikke har set mage til i adskillige år.
Mod slutningen af køreturene gjorde vi ophold ved Barstup Slot, et syvårhundrede
minde om Valdemars tidernes imponerende byggemåde.
Derefter kom vi til Buresø, og i den ved søen liggende skov lejrede man
sig, hvorefter Valborg og Sven serverede kaffe, medbragt i en stor gryde,
og de hjemmebagte kager, lagkage, sandkage og småkager, blev nydt med
stor tilfredshed. Den udmærket tilrettelagte og såre interessante køretur
endte på ”Korshøj”. Kort efter gik vi til bords.
Middagen bestod af en blomkålsret, kyllingesteg med nye kartofler og is.
Ved bordet takkede Knud Nielsen ”Boholte” værtsfolkene, Valborg for
den gode beværtning og Sven for tilrettelægning af den herlige køretur.
Efter kaffedrikning gik man i mark, have og stald efter eget ønske.
Derefter spillede nogle kort, mens andre hyggede sig i livlig samtale.
Med tak til værtfolkene brød man op ved titiden. En begivenhedsrig dag
med hyggelige oplevelser var til ende.
Næste års mødested bliver ”Boholte”
Hans Nielsen
|