Pinsedag 6. juni 1965
For første gang i klubbens historie gik turen ud
over Danmarks grænser nemlig til Svend og Valborgs fabrik i Tyskland,
heldet var med os fra første færd, det var ligesom i 1948 vidunderligt
vejr, der holdt sig lige smukt hele dagen. Turen var arrangeret helt i top
til alles tilfredshed.
Vi mødes ved Rødby færgeleje og alle kom med til Putgarden hvor værtsfolkene
havde sørget for befordring til de familiemedlemmer, der ikke selv havde
vogn med, vi kørte i kolonne til en ganske dejlig lun, solrig og
skyggefuld plads i skoven, hvor Sven havde sørget for at ingen forstyrede
os, samtidig med selskabets ankomst hertil blev vi modtaget af Husted-Andersen
som er bosat i Tyskland og som mødte med sevicevogn hvor der var alt
inventar til skovfrokost d.v.s borde, stole, hvide suge engangstallerkner,
masser af Bieer og tysk brændevin, lemonade til børnene og humør til
alle i det pragtfulde pinsevejr, vores medbragte mad gjorde sin fyldest og
der manglede intet.
Marianne serverede kaffe til hele selskabet i skoven, hver efter man
slappede af, gik ture, tog billeder o.s.v.
Der mødtes 47 i alt, men manglede dog Hans, Tante Marie, Ruth, Henning, Børge,
Kirsten, Lisbeth, og Anette, endvidere Niels Erik, Carsten, Thorsten, Inge
+ Anette, Peter, Ulla og Per. I overskud var der et enkelt nyt eksemplar
til familien, nemlig John, hånd i hånd med Anne fra Kohavegård.
I skoven hyggede vi os endnu et par timer, hvorefter turen gik til den
store fabrik i Lensahn og den var virkelig stor i fire etager der overalt
var i fuld arbejde kunde man se, der blev produceret 40.000 stk.
toansfritionssår pr. dag, det var meget let sagde Svend, men han kunde
ikke forstå hvor man skaffede alle de syge mennesker fra, der var en
gennemført orden i alle fabrikkens afdelinger rent og propert overalt
egeparket gulvbeklædning lange transportbånd med halv eller hel
fabrikata og i tusindvis af færdigvarer pakket i plastikposer. Ved siden
af fabrikken lå administrationsbygningen med diverse kontor maskiner,
hulkortmaskiner, elektrohjerne, og hvor Svend senior i øverste etage var
i færd med at indrette sig en luksuslejlighed, en tredje bygning var
under udvidelse til lager i en plan. Alt dette var en oplevelse at se og
efter hele denne gennemgang kørte vi til Heiligehafen, hvor Marianne
og hendes direktørmand også kaldet Drengen bor, i en dejlig moderne
lejlighed hvor vi fik serveret forfriskninger hvad der var meget velkommen,
en kort tid nød vi gæstfriheden med en slummer og tog så tilbage til
fabrikken i Lemsahn, hvor der i kantinen i kælderen var dækket et langt
bord, maden var klargjort af mesterkokken og hans hjælpere, der serverede
en dejlig anretning i tre etaper først holsteinerskinke , asparges, en
dejlig lammesteg, agurkesalat i fløde og is med dessertran, derefter
kaffe med diverse.
Ved den obligatoriske generalforsamling meldte Erna og Knud sig som næste
års værter på Gothåbsgården og suppleanter blev Elly og V. K. i
Glostrup. Det havde helt igennem været en pragtfuld dag, vi skildtes dog
ikke alle straks, men tog til Heiligenhafen, fik hotel der og tog lidt i
byen, hvor Svend satte kronen på værket ved at give champagne i
anledning af Rigmors fødselsdag 7/6 kl. 12 i byens førende
danserestaurant. Det var vel alt sammenlagt den største festdag i
pinseklubbens historie, som vi takker Svend og Valborg for.
Poul Dylov, Kaltredgård.
|