Pinseturen 1967

Pinsedag 14. maj 1967

Som engang tidligere i pinseturens historie også ”mors dag”.
Vore værtsfolk Elly og V. K. havde sat klubben stævne ved den gamle fæstningsvold, hvor alle uvedkommende var forment adgang. Gennem bekendtskaber, for gode ord og løfter var vi for en dag ikke uvedkommende, og vi nød at opholde os på dette dejlige fredfyldte og smukke terræn. Vejret var dejligt. Efter torden og regn dagen før havde der været spænding på om udfaldet af søndagsvejret, det blev stille, mildt og med solen på spring til at forgylde landet.
Der mødte i alt 49 medlemmer. Fra moster Gudrun 6 personer, der manglede Marianne og Sidney. Fra Valborg 5 personer, der manglede Sven junior, Marianne, Lise, Ida, Torben og Hans børn. Fra Rigmors familie 11 personer. Fra Kaj Verners familie 6 personer, der manglede Inga og Peter. Fra Pouls familie 4 personer. Fra Ellys familie 9 personer, der manglede Svenningsens datter. Fra Ernas familie 6 personer. Der manglede Janie, Torben, Inge og Anders. Og så var der mormor, gl. moster og Per, vi kunne være i alt 67.
Da alle var samlede spiste vi af vore medbragte madkurve og megen snak og munter latter sugede gennem krattet. Efter at have spist, sludrede og hyggede os der en stund, kørte vi til Glostrup og beså stadion, svømmebassin og sportshal, V. K.s værk dog endnu ikke færdigt, enkelte besøgte Finn og Sysser på Diget 104, andre få tog en tur i Zoologisk have, senere mødtes de fleste i skoleinspektør Svenningsens kæmpe villa, som vi beundrede, der blev vi trakteret med drinks og vi fik lejlighed til at bese skolen og lige før kl. 18 troppede vi alle op hos Elly og V. K. hvor vi beundrede den minutiøse sirligt holdte have, gik kort efter til bords i gildehallene, hvor vi fik masser af forloren skildpadde dejlig lagkage og kaffe, også der gik snakken godt. V. K. og Knud mindedes Onkel Laurits, som vi for første gang måtte savne. Vi kan mindes ham fra 29 dejlige pinseture, som han altid deltog i med stor glæde og i fuld vigør og godt humør, han hørte så afgjort til de humørspredende og var rigtig i sit es, når alle omkring ham var glade, vi mindes når vi mødtes pinseformiddag og han og mor gik i gang med at finde det absolutte bedste sted der fandtes til at slå sig ned på, så først kunne alle placere sig, vi mindes en munter bemærkning her, lidt dril der, ja, nægtes kan det ikke, vi savner ham.
Efter at vi havde spist, blev der straks opbrud og man begyndte at tage afsked og takke for en dejlig pinsedag.
Erna