Pinseturen 1979


Pinsedag 3. juni 1979

I det skønneste solskinsvejr mødtes vi i år i "Egeparken" i Glostrup, hvor Elly og Bente havde sat os stævne.
De respektive familiers overdådige frokostborde blev nydt, og da den værste sult var stillet, blev der holdt generalforsamling med den rutinerede dirigent, fætter Peter.
Karsten berettede om sidste års pinsetur i Asserbo-Tisvilde, og Frederik blev budt velkommen.
Fraværende i pinseklubben 1979 var: Lisbeth, Inga, Peter og børn, Else, Tom, Sven, Jytte, Peter og Børn, Erna og Knud, Niels Erik, Jane og børn.
Efter generalforsamlingen blev der snakket ivrigt og børnene spillede bold på de store plæner, men de var dog ikke lang tid om at trække over til friluftsbadet, hvor de rigtig boltrede sig.
også mange af de voksne drog derover, men som tilskuede og fik herved anledning til at beundre V. K. s stadion. Enkelte tog på udflugt til København og Kirsten og Kaj Verner fortsatte til Paris.
Hen på eftermiddagen blev vi ved lodtrækning fordelt hos Elly og Bente, hvor vi hyggede os med pølser og diverse drikkevarer.
Efter en herlig pinsedag glæder vi os til at mødes igen næste år, denne gang hos Kisser og Sidney i Lejre.
Olav og Ulla



Kaj Verner