Pinseturen 1984


Pinsedag 10. juni 1984

I et blæsende pinsevejr med tunge skyer og en temperatur på 15-18°C med lidt sol og ingen regn indtil kl. 18.30 hvor regnen væltede ned, mødtes 67 forventningsfulde familiemedlemmer og pårørende den 10 juni ved trafiklågen ved Dyrehaven.
Værterne var dennegang Ida, hendes søskende og deres familier. Ligefra starten af pinseturen var der service. En stor charabanc med kusk og 2 heste var stillet til rådighed for transport af gæsternes picnickurve, borde, stole samt et par børn.
Frokosten blev som vanligt indtaget familievis inde i den smukke Dyrehave, som sener blev besigtiget pr. hestevogn af børn og voksne.
Sædvane tro var der generalforsamling, hvor Peter også som vanlig fik hvervet som dirigent. Elly foreslog, at vi for fremtiden skulle mødes på en kro og spise en platte dels for at gøre det nemmere for konerne og dels for at sikre sig mod regnen. Kaj Verner gik straks mod dette forslag og fandt den nuværende form alletiders da det ikke var "besværligt" med disse madpakker, hvorved alle kunne deltage uden de større omkostninger.
Efter en del snak vedtog generalforsamlingen at den nuværende form bibeholdes dog med en klausul om at Kaj Verner fremover sørger for Ellys bespisning på pinseturen.
Derfor vandt tanker om delning af klubben i en senior og junior afdeling heller ikke gehør.
Elly ønskede arrangementet for 1985 og fik det. Efter GF bød Ida os velkomne på Hjortekrogen 10 eller hvis vi ønskede det, gå en tur i Dyrehaven eller på bakken. Kl 17 var alle dog sat stævne i Peter Lieps hus på Bakken.
For os der valgte Hjortekrogen blev her i det charmerende hus trakteret med kaffe, lækre hjemmebagte kage, øl, campari, sodavand m.m. Her hyggede vi os, mens børnene løb rundt på den stærke kuperede grund og enkelte endda på husets tag. Kl. 17 drog vi alle ud til Peter Lieps hvor der serveres røde pølser, brød og øl og sodavand.
Kl. 18 tog vi afsked med vore værter for en dejlig dag. Det var et arrangment hvor nye ting toner frem med transport service og gratis køreture i det grønne.
Jo endnu en pinseudflugt var forbi og som vore børn mange minder på en dejlig dag.
Winnie og Karsten