Pinsedag 7. juni 1987
Dette år havde Inga og Peter på familiens vegne
inviteret til Pinsekomsammen på Als. For os, hvor Als jo ikke ligger lige
rundt om hjørnet, var det en lidt længere køretur end vi plejer. Vi
startede hjemmefra ved halvni tiden i ikke særligt godt vejr. På hele
turen både blæste og regnede det.
Mødestedet var i parken ved Nordborg Slot kl. 12.30, og det viste sig at
være et dejligt sted, der var valgt.
Tilslutningen var ganske god med 45 fremmødte, når man taget i
betragtning at mange havde langt at køre. Nogle medlemmer havde
kombineret Pinseklubsammenkomsten med en ferie i den del af landet, og det
var ganske praktisk. Da frokosten skulle indtages var vejret heldigvis
klaret lidt op, det vil sige at det ikke regnede mere bortset fra enkelte
dråber.
Vi ventede forgæves på Erna og Knud med familie, de dukkede slet ikke
op. Det viste sig senere at de havde glemt indbydelsen og derfor ikke
kunne finde mødestedet, men havde i stedet for spist deres frokost i
haven hos Inga og Peter. Det bør overvejes om der ikke fremover skal
sendes en ekstra kørevejledning til Karsten for at forhindre gentagelser.
Generalforsamlingen blev holdt i god ro og orden, så det kan altså lade
sig gøre selvom Peter ikke var tilstede. På Rigmors og børns vegne
meldte Kjeld sig (for Erik) til at afholde næste års sammenkomst.
Efter frokost kørte vi hjem til hvor Inga og Peter boede og det er jo
deres dejlige gård. Især for os fra byen er det altid en oplevelse at
komme på en rigtig gård, der bliver drevet af aktive landmænd.
Vi nåede lige at se omgivelserne omkring gården, så væltede regnen ned
igen. Efter indtagelse af den Sønderjyske specialitet, Ringriderpølser
m.m. var det på tide for opbrud, især da vi havde en lang tur hjem.
Til sidst vil vi gerne sige tak til Inga, Peter og deres børn for en
dejlig pinsedag på Als.
Bente og Kjeld
|