Pinseturen 1992


Pinsedag 7. juni 1992

Kisser og Sydney havde inviteret til pinsetræf i Borrevejle kl. 12. 63 familiemedlemmer var mødt op, med madpakker, borde og stole o.s.v.
Kisser bød velkommen og bad os rejse os og mindes hendes mor. Gudrun døde den 23-2-92 efter kort tids sygdom, et hårdt slag for Svend, hendes børn og børnebørn, men også for os andre virkede det uforståeligt at vores lille kusine ikke er mere. Ære være hendes minde.
I det skønne vejr, ca. 25° C., og på den dejlige plet med udsigt over Roskilde fjord hyggede alle sig og jeg tror ikke der var nogen der kørte andre steder hen. Så kom generalforsamlingen med Peter som dirigent, Lene og Anne meldte sig som næste år værter og Poul Christian og Anders meldte sig som suppleanter. Vi havde fødselsdags børn Rigmor 83 år, Thomas 22 år. Rigmor har fået et oldebarn. Conrad 31-7-92. Ved 17 tiden kørte alle til Holmegårdsvej hos Kisser og Sydney, hvor deres børn havde bagt pølsehorn og dækket op i den velholdte have med øl, sodavand, is og frugt. Igen en fin og god pinsedag. En del manglede, men der var også kommet nye til, små og store. Jeg har fået endnu et oldebarn. Lisbet og Peter har fået en lille Morten den 11-1-92. Erna er også Oldemor til lille Christine der er født 13-12-91. Tak til Kisser og Sydney for en fin Pinsedag.
Elly