Pinseturen 1999


Pinsedag 23. maj 1999

Berit og Erik havde inviteret til dette års pinsekomsammen. De havde lejet feriekolonien Skansen ved Rørvig, også fordi den nærmeste familie var til middag om Lørdagen i anledning af Eriks 50 års fødselsdag. Pinsedag kom resten med borde, stole og den lækre pinsemad, 75 i alt, hvoraf jeg tror der var ca. 10 stk. 4 generation små unger, herligt!
Vejret var koldt og blæsende med lidt regn, men vi blev dog enige om at spise ude. Ved generalforsamlingen blev Karsten valgt til dirigent, han mindedes også Peter, han havde været dirigent så længe Pinseklubben havde bestået. Kisser meldte sig til næste års vært, hun havde lavet en plan for fremtidens møder, det ser fornuftigt ud. Ida læste årsberetningen op. Derefter spredtes alle til forskellige steder, der var kunstudstillinger og ture til havnen eller vi hyggede os på kolonien Skansen. Kl. 17 samledes vi igen til et fint tagselvbord med skinke, kartoffelsalat m.m. øl, vand og kage.
Endnu en vellykket pinsekomsammen og tak til Berit og Erik og pigerne for en fin pinsedag.
Elly