Pinsedag 19. maj 2002
Nené og Leif havde inviteret
Pinseklubben til årets komsammen. Vi skulle mødes ved Mosede Fort i
Karlslunde pinsedag d. 19. maj kl. 12. Mosede Fort er i dag en dejlig
strandpark lige ud til Øresund. Der ville også blive arrangeret
rundvisning i Fortet om eftermiddagen. Det lød rigtig spændende, men
hvem kunne forudse at det 2 år i træk skulle blive regnvejr, når det
kun har været det 2-3 gange før i 63 år.
Alle 81 deltagere fandt nemt Mosede Fort, de kikkede bare efter paraplyer.
Efter ½ time var alle samlet og da vejret var så regnfuldt, var der
ingen diskussion om vi skulle spise ude eller inde, så vi blev bedt om at
køre til Roskilde kro, der i dag ikke er kro, men et spejdercenter. Ida
og Lise troede måske det var en kro, for de fandt os aldrig. Der var en
dejlig stor sal med masser af borde og stole, som hurtigt blev dækket med
duge og porcelæn og frokosten blev straks indtaget i tørvejr.
Efter frokosten blev generalforsamlingen afholdt. Karsten blev valgt til
dirigent og konstaterede at indbydelsen var rettidigt indkommet. Karsten
mindedes mor og far (Kirsten og Kaj Verner). Mor døde d. 22. juli 2001,
88 år og far d. 4. december 2001, 95 år mæt af dage. De har begge
betydet meget for pinseklubben, så det forpligter os i næste generation
til at slutte op om klubbens traditioner og fortsatte beståen. Derefter læste
Kisse referatet fra sidste pinsetur. Det tyder på, at Kisses forslag om
den nye rækkefølge som pinsearrangør er vedtaget. Tak for det store
arbejde du har lagt i det, Kisse.
Karsten meldte sig selv og sin familie som næste års værter. 1.
suppleant var der ingen der meldte sig som. Det er efter den nye rækkefølge
Korshøj og de var ikke repræsenteret. Ida og Lise blev jo som før nævnt
væk fra os. Efter generalforsamlingen stod eftermiddagen til fri
disposition og de fleste blev i salen og hyggede sig, men efterhånden som
regnen holdt op, var der mulighed for at se på omgivelserne uden for
”kroen”.
Senere på eftermiddagen kørte mange ud til Nené og Leifs store, dejlige
hus i Karlslunde. De havde en lækker udendørs swimmingpool, som nogen af
børnene lod sig friste til at prøve. Vejret var efterhånden blevet så
godt, at man kunne være ude og hygge sig i den dejlige have. Pinsedagen
sluttede med lækre sandwich med vin, øl eller vand til.
Mange tak til værtsparret og Rigmors familie for endnu en vellykket
pinsedag.
Mange hilsner
Peter og Inga
|