Pinsedag 12. juni 2011 ved Snogekærgård
Det var igen et af de år, hvor
pinseklubben havde opført sig ordentlig, vurderet ud fra vejret, der med
sol fra en skyfri himmel og høje temperaturer tog imod de 60 fremmødte
medlemmer nær Skibby, i det skønne Hornsherred.
Kisse og Sydney havde
”Pinseturen”. De havde fået adgang til landlige idyl på Snogekærgården,
her var der sat borde og bænke op, så al det praktiske var på plads, i
de bedste rammer. Et meget fint og hyggeligt sted.
Mad og drikkevarer er
et kapitel for sig. Ingen tvivl om at kvaliteten og mængden igen i år
var i top, hvorvidt nogen havde glemt enten de lune retter eller kagen
til kaffen har jeg ikke et nøje billede af, men igen gik sultne fra
bordet - det er ganske og vist.
Kl. 14:00 startede
generalforsamlingen og det var vanen tro med Karsten Boholt som
dirigent. Der var lagt op til det helt store brag! Generalforsamlingen
viste sig, at indeholde en dagsorden, som åbnede for diskussionen af et
alvorligt emne. ”Turnusordningen” Den var sat i spil med helt nye
opstillingsmodeller -og beregninger. En turnus som ellers har kørt
næsten gnidningsfrit i et par generationer. Fire forskellige forslag
blev rundsendt til debat og afstemning.
Forslag 4, kom ind
fra højre og havde ikke været sendt ud til gennemsyn før denne søndag,
det var nok det mest radikale forslag af alle. Det gik ud på at
Pinseklubben skal deles op i syv afdelinger, som så kan holde hver deres
tur eller gå samme om at holde mindre Pinseturer. Forslaget blev stillet
og støttet af ”Als” alliancen ved Inga og familie. Forslag 4 gav voldsom
og lang debat men fik ingen stemmer, eller måske var det derfor at én
stemte blankt?
Forslag 2 var langt
og omstændig, det opnåede slet ingen stemmer.
Forslag 1 delte det
vi kalder 4. generationerne ind i 18 navne, således at man vil få
værtskabet hver 18. år. Det opnåede 9 stemmer. 4. generationerne er i
alderen fra 53 år og opefter.
Forslag 3 kom fra
Kisse, her er det igen 4. generationen der indgår i fordelingsnøglen,
således at fx Rigmors børn optræder 5 gange, skulle nogen falde fra
afkortes listen automatisk fra bunden, det vil sige man klipper listen
fra år 2029. Forslaget fik et klart flertal med 25 stemmer.
Dette forslag er i
sin helhed vedlagt som bilag.
Debatten viste klart,
at Pinseklubben er noget vi skal være stolte af, det er en historisk
veneration vi bør værne om, som der blev sagt. Det er også interessant
at valget var så vigtigt, at flere havde brevstemt. Stemmealderen blev
sat til 18 år, hvorfor flere børn ikke kunne stemme, derfor blev det
samlet antal stemmer 35.
Hvad var så
konklusionen? Jo - at vi fortsat skal mødes under de samme rammer som
altid, at afstemningen var vejledende, da proceduren ikke helt var på
plads. Vi skal huske på, at vi holder pinseklubben af egen fri vilje,
og hvis man ikke har lyst til at deltage en periode, ja så kan man jo
blot blive væk. Der er intet kontingent og ingen udmelding eller
indmelding mulighed.
Generalforsamlingen
blev afsluttet med oplæsning af sidste års referat, som Kjeld klarede så
udmærket og ganske underholdende. Det blev præciseret at det i 2012 var
Kaj Verners børn der skal lægge hovederne i blød for at finde det helt
rigtige vejr og sted til Pinseklubbens forsatte arrangement.
Imens
generalforsamlingen løb af stablen, var der traktortur rundt på gårdens
område og marker til stor fornøjelse for de mindste. De vilde kaniner –
tiltrak sig sjovt nok størst opmærksomhed, selvom de var indhegnet!
En stor tak til Kisse
og Sydney for en dejlig dag og et pragtfuldt sted med masser af sjov og
underholdning.
Referatet blev pålagt
Poul E. Dylov yngste søn i 4. generationen, der hermed sætter punktum
for en dejlig dag.
Kærligste pinsehilsen
- Anders
Indbydelse til pinseturen 2011 |