Pinseturen 2013 |
|||
|
|||
Referat af Pinsetur Pinsedag den 19. maj 2013 i Reerslev Forsamlingshus Efter en lummer Pinselørdag med op til 27 grader og en dansk vinder af Melodi Grand Prix i Malmø med ”Only Teardrops” var det ”only raindrops” kl. 12 Pinsedag i Reerslev ved Hedeland ved Hedehusene. Hele formiddagen styrtede regnen ned i København og flere kom for sent, fordi Ring 4 var oversvømmet. Kjeld (og Leif) havde sendt indbydelse ud til årets pinse udflugt og sørget for forsamlingshuset med tørvejr. Mødestedet ved Hedeland Amfiteater blev der således ikke noget af i den sildende regn, så vi 45 fremmødte bænkede os i forsamlingshuset ved 5 borde. Vi var 6 fra Gudruns familie, 10 fra Ernas og 29 fra Rigmors. Der var mange børn, 10 i alt og 16 fra den ældste generation. For 1. gang i klubbens historie var der 2 indbydelser, idet familien Kaj Verner holdt sin egen Pinsedag . Kjeld bød velkommen og orienterede om arrangementet. Kjeld uddelte brochurer om Hedeland, og det gjorde Niels Erik (som har været ansat i Hedeland) også. Af de mange billeder fra frokosten kan ses, hvad menuen står på en Pinsedag i 2013. Kl. 14.40 tog værten ordet for at få gennemført generalforsamlingen. Kjeld foreslog Karsten som dirigent. Karsten startede med traditionen tro at ville mindes dem, som vi har mistet – og konstaterede, at familien Kaj Verner et par dage efter sidste års Pinse i 2012 havde meddelt, at de vil holde deres egen Pinsedag. Da familien Dylov ikke var til stede tilbød Erik at skrive referat. Herefter konstaterede Karsten, at Annes John var død og bad forsamlingen rejste sig, og vi mindedes John. Kisse, som havde klubbens bøger fra 1939, læste referatet af sidste års Pinsetur op. Fortalte om Per Dylov, der har meldt fra (pga. bosætning i Italien). Kisse´s PS fra sidste år om at holde Pinsetur som kro besøg med platte var der kun 1 (Ulla) som havde meldt tilbage på. Tak til Claus Hellesøe, som fortsat passer www.pinseklubben.dk Kjeld oplyste, at der ikke var nogen indkomne forslag. Karsten gik så over til punktet Turnus: Næste år påtog familien Boholte sig arrangementet (måske med næste generation ved Theis) og som suppleant for 2015 – hvis ikke familien Dylov dukker op næste år – meldte Erik sig på familien Rigmors vegne. Herefter fik Kjeld ordet og oplyste, at der var frikadeller og kartoffelsalat samt drikkevarer kl. 17. Men at aktiviteter pga. den silende regn gik i vasken. Alligevel drog Per, Michael og Martin samt 5 børn af og tog med veteran jernbanen, idet regnvejret havde stilnet lidt af. De fik en fin tur ud i det kuperede terræn i den tidligere grusgrav. Der var applaus og tak til Kjeld og Leif med familier for endnu et vellykket Pinse træf. Referat Erik Chr. |
|||
|
|||
|
|||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
|
|
|
|
|
|
|
|